Tosprogethed i vores familie
Andre sprog:
 This page in English
Vores baggrund
Hvorfor tosproget
Jeg er født og vokset op i den vestlige del af Sydslesvig, som på tysk kaldes Nordfriesland.

I mit barndom havde jeg ikke kontakt til det danske mindretal eller det danske sprog. Min farfar flyttede fra Poznan til Nordfriesland omkring år 1900, og i vores familie taler vi tysk og til dels også plattysk.

I 1988 mødte jeg Karen, som jeg nu er gift med, og i 1990 flyttede jeg til København for at bo sammen med hende. I den første tid talte Karen og jeg engelsk sammen, men efter et år i Danmark havde jeg tilegnet mig så meget dansk, at det føltes unaturligt at tale andet end dansk sammen.
Vores ældste søn Frithjof blev født i 1997, og vi var fra starten af enige om, at han skulle opdrages tosproget.

Jeg føler det som en af de mest vigtige gaver man kan give sit barn, at opdrage dem tosproget, når man har mulighed for det som os. Det ville have føltes forkert hvis jeg ikke kunne tale mit modersmål med børnene.

Jeg ville derudover gerne formidle dem nogle af de ting i det tyske kultur, som betyder noget for mig.
Valget af metoden
De første år
Den første store beslutning var, om vi skulle følge Minority Language At Home (ml@h) metoden, eller om det skulle foregå efter One Parent One Language (OPOL) metoden.

Under Karens graviditet tog vi flere anløb til kun at tale tysk når vi var hjemme. Men efter et stykke tid tog vi os igen og igen i at tale dansk, så derfor besluttede vi at det indtil videre måtte være det bedste hvis vi hver for sig talte vores modersmål med børnene.

Så jeg har talt tysk med Frithjof fra han blev født.
Frithjof har i de første to, tre år vist været lidt bagefter sine kammerater, hvad angår den sproglige udviklimg. Men det er svært at sige, om det kun skyldes det, at han er tosproget.

Op til tre-års alderen havde han ofte mellemørebetændelse, og han har derfor i perioder haft problemer med hørelsen. Til gengæld udviklede hans motorik sig forholdsvis hurtig – han kunne gå med 10 måneder, og han lærte at cykle uden støttehjul inden han var tre år. Man siger at drenges motorik ofte udvikler sig hurtigere end deres sproglige evner, så hans forholdsvis langsomme sproglige start kan også skyldes dette..

For mig var det de første tre år, hvor det var mest vanskeligt at opdrage mit barn tosproget – simpelthen fordi der i begyndelsen var så langt mellem succesoplevelserne.

Jeg var den eneste der talte tysk med børnene. Alle andre steder foregik det hele på dansk. Og når vi er sammen med nogle af børnenes danske venner, så taler jeg tysk og oversætter bagefter til dansk.
Hjælpemidler
Når det er min tur at læse historie om aftenen, så gør jeg det på tysk. Vi har efterhånden fået en omfangsrig samling af tyske børnebøger, og hvis børnene gerne vil læse en dansk bog, oversætter jeg. Det gør jeg dog ikke med rim eller sange; så må de bare få det læst op af deres mor aftenen efter.

Men jeg bruger også andre medier; jeg har fået venner og familie i Tyskland at optage nogle af de kendte tyske børneprogrammer, som Die Sendung mit der Maus og Sesamstraße. Efterhånden kan vi også modtage nogle tyske kanaler. Børnene ser ikke meget tv, men når de gør det er det mest tysksprogede programmer.

Vi bruger også kassettebånd med tysk musik for børn og hørspil. Og så er der naturligvis tysksprogede computerspil, hvor børnene også har lært en del.

Selvfølgelig tager vi også på besøg hos familie og venner i Tyskland so ofte det kan lade sig gøre. Men i min familie er der ikke nogle børn i samme alder som vores, så der mangler en kontakt til sproget.

Heldigvis har vi nu fået kontakt til nogle andre tysk/danske familier i København, men ironisk nok taler deres og vores børn mest dansk med hinanden...
Endnu et tosproget barn
1999 blev vores anden søn Thorbjørn født, og hans tilstedeværelse gjorde tingene lettere. Pludseligt talte jeg ikke kun tysk med et barn, men med dem begge to.

Thorbjørn voksede dermed op i omgivelser, hvor det var normalt at der blev talt tysk i forvejen. Det må have gjort en forskel.

Nogle måneders arbejdsløshed i samme år hjalp i øvrigt også på det – jeg havde mere tid til børnene, og mit sprog kom lidt mere i centrum.
Status maj 2003
I skrivende stund (maj 2003) har jeg også mere tid for børnene, eftersom jeg har været ledig siden vores søn nr. tre Bertram (Oktober 2002) blev født; og nu er jeg gået på barsel til september.

Men stadigvæk forholder det sig således at børnene svarer mig på dansk, selv når vi er sammen i Tyskland, og også når Karen ikke er tilstede.

Og dog – for nogle uger siden begyndte Frithjof pludselig på at tage en lille billedbog frem og at genfortælle historien på tysk! Det var hans egen idé, og det varmede virkeligt.

Frithjof plejer at sige han synes jeg taler dansk med ham – så han oversætter ikke bevidst; det bare noget der sker.

Thorbjørn er også bevidst på at Karen og jeg taler to forskellige sprog. Han bruger ofte nogle tyske udtryk i en dansk sætning, og hvis han gør sig umage kan han godt frembringe en hel sætning på tysk. Jeg synes han er sprogligt lidt længere fremme end hans storebror var i samme alder. Men det er vel også det man skulle forvente.

Frithjof starter i børnehaveklassen i den tysk/danske Petri-Skole i 2003, og jeg går ud fra at det vil give ham et skub, og sikkert også virke tilbage i vores familie.
Efter 9 år (april 2006)
Det er efterhånden både Frithjof og Thorbjørn der går i skole, mens Bertram går i børnehaven.

De to store er gode til at tale både dansk og tysk..

Frithjof begyndte hurtigt at tale tysk med mig, efter han var startet i børnehaveklassen på Petri Skolen. Det skete faktisk indenfor en uge.

Thorbjørns tyske er også blevet meget bedre. Børnene taler i øvrigt dansk med hinanden og med deres mor..

Bertram forstår også begge sprog, men han taler endnu ikke så meget som et etsproget barn på hans alder.

Pædagogerne i børnehaven er lidt urolige over hans sproglige udvikling i øjeblikket, men erfaringen med de to andre viser at han nok skal indhente det når han når så langt.
Fortsættes...